Kundeudtalelser
Se hvad andre siger om os
Siden 2003 har vi leveret professionelle massageydelser til mange danske virksomheder i hele landet.
Interessen for den tilbudte massage har været stabil gennem de 15 år, vi har været kunde. Som virksomhed bemærker vi, at ordningen efterspørges i forbindelse med rekruttering.
Samarbejdet med og administrationen omkring Fit for Work har fungeret upåklageligt. Der er styr på aftaler, og vi føler os rigtig godt behandlet som kunde.
Det er vigtigt for Delegate at kunne tilbyde vores medarbejdere de bedste forhold, og det lever Fit For Work fuldt op til. De er meget fleksible og servicemindede, og vi har en meget dygtig massør, som kan klare alt fra idrætsskader til ømme skuldre og nakker. Vi er lige startet med også at få behandlinger med laserstav og vil fremadrettet også benytte os af de andre gode behandlingsformer, som Fit For Work tilbyder.
Alt i alt kan jeg sige, at vi får gladere, sundere og mindre smerteplagede medarbejdere ved at kunne tilbyde massage hver uge.
Når vi har henvendt os til Fit For Work, er vi altid blevet mødt med en positiv indstilling, og vi fornemmer, at Fit For Work vil strække sig langt for at imødekomme vore ønsker.
Hos Fit For Work føler vi, at vort firma altid er i centrum.
Scandinavian Cruise Center kan varmt anbefale FFW og deres dygtige massører, som yder en rigtig god service for vore medarbejdere.
”Jeg synes, massøren fra Fit For Work er en stjerne, og jeg er meget taknemmelig for, at den halve times massage, jeg får hver uge, har betydet, at jeg er fri for fysioterapi og smertestillende, som jeg tidligere har anvendt.”
”Med massageordningen fra Fit For Work får jeg løst op for nogle af de mange infiltrationer, der opstår ved det daglige brug af en computer. Ydermere skaber det også et lille ”pusterum” i en fortravlet hverdag, og da det endda er i min arbejdstid, behøver jeg ikke allokere tid til det i mit private liv. Når jeg har fået massage, føler jeg, at ”batteriet” er blevet genopladet, og jeg er i stand til med fornyede kræfter at genoptage mit daglige arbejde. En ”win win situation” for både mig selv og min arbejdsgiver.”
”Kan virkelig mærke det hjælper. Efter tunge løft er det rigtig dejligt at få løsnet ryg og nakke op, har stort set aldrig ondt mere.”
”Fit For Work er en skøn ordning, og deres måde passer fint til mig. Jeg er superglad for, at Roland Scandinavia er gået med til det, ellers ville det nok ikke blive så tit, jeg fik massage. De er alle nogle majet flinke folk! :-)”
”Jeg er mægtig tilfreds med Fit For Work og kan kun anbefale dem. Jeg synes, at massøren er sød, rar og dygtig.”
”Jeg nyder at komme til massage. Det er dejligt at få et pusterum ind i mellem, hvor man virkelig slapper af. Har man problemer, er det fantastisk at få nem og hurtig hjælp, så man igen er klar til arbejde m.m. Hele ordningen fungerer fint, og vi har et rart og afslappet forhold til både massører og Fit For Work.”
Det er et rigtig dejligt gode til kollegaerne, og det minimerer de dårlige rygge og hold i nakken mv., da mange benytter sig af muligheden for at få løsnet musklerne og infiltrationer i ryggen.
Tina og Klaus, som står for Fit For Work, er altid positive og imødekommende, når vi har ønsker omkring ordningen eller afbud til en massagedag.
De bedste anbefalinger kommer herfra.